Det var en skuffet Sarah Mahfoud (11-1), som sent lørdag aften kunne gøre status efter den tabte VM-kamp mod Amanda Serrano (43-2-1). Danskeren kæmpede tappert, men måtte efter 10 omgange se sig besejret af en bedre modstander.
”Jeg er selvfølgelig ked af det. Jeg ville gerne have taget den, men hun var hård og stærk, og hun pressede meget,” sagde Sarah Mahfoud efter kampen til Viaplay.
Danskeren var særligt presset i kampens første halvdel, mens hun mod slutningen kom bedre med. Generelt følte hun ikke, at hendes niveau lå langt fra Serranos, selvom den puertoricanske sejr ikke kan diskuteres.
”Hun slår hårdt, men jeg synes også, at jeg har hende nogle gange, hvor hun ikke synes, det er sjovt. Jeg misser også nogle gange, hvor jeg kunne have fulgt op, men det er bare så hårdt at være deroppe. Hun kom ikke væltende i de sidste omgange, som jeg havde forventet. Jeg tror, hun syntes, det var svært at fange mig,” sagde Sarah Mahfoud, der ikke lagde skjul på, at hun gerne vil fortsætte med at jagte VM-titler.
På mange måder synes jeg, at udfaldet af denne kamp gør en Sarah-Dina-kamp mere aktuel end nogensinde.
Sarah gav efter kampen i aftes udtryk for, at hun vil tilbage og jagte VM-bælter igen. Det kan sagtens blive muligt. Hvis Serrano rykker op i vægt og derfor smider titlerne, må der være gode muligheder for, at Mahfoud kan samle et bælte op. Men hun skal lave noget i mellemtiden.
Thorslund er bundet af en aftale med Probellum, som efterhånden er boykottet i det meste af bokseverdenen. Det er efterhånden et par måneder siden, at hendes team meldte ud, at en stor kamp er på plads – hvad den åbenbart ikke er alligevel. Det er faktisk lidt svært at finde hoved og hale i.
Folkene omkring hende holder gerne foredrag om, at Thorslund er verdens bedste, og at hun vil kvadre Mahfoud. Taget i betragtning, at Sarah var to omgange fra at få uafgjort mod Serrano, så burde Thorslund ud fra den logik være klar favorit mod Serrano? Så hvorfor ikke gå hårdt efter den størst mulige kamp? Hvis jeg var Thorslund, ville jeg få travlt med at råbe efter Serrano nu.
Det er der nok ingen, der reelt tror på, og derfor kunne en danskerkamp i begyndelsen af det nye år give mening for alle parter. Efter Sarahs indsats i går, har jeg nok også fået et mere nuanceret syn på udfaldet: Inden i går var jeg overbevist om, at Dina ville vinde på sin fysiske styrke. Men Sarah åd altså al Serranos power råt, og Thorslund har langt fra samme fysiske styrke. Vil Sarah kunne udnytte bevægeligheden og de lange arme? Det vil blive åbent.
Det er blevet en slags internet-sandhed, at der er klasseforskel på Dina og Sarah. Det er under alle omstændigheder den største løgn i nyere tid.
Jeg lagde mærke til hvor stor forskel der var på Amandas og Sarahs biceps. Sarahs er nærmest ikke eksisterende mens Amandas er næsten så store som mine 🙂 Ligesådan med Amandas muskuløse ryg/skuldre. Måske derfor Sarah ikke fremviste bøfferne i klassisk positur ved indvejningen, som Amanda gjorde. Sarah så lidt klemt ud.
Men i ringen var det en mandfolke-indsats Sarah leverede. Jeg sad, inden kampen, og bævede lidt for at det skulle blive en ny Allan Vester indsats, hvor hun – efter at have mærket hvor hårdt en verdensklasse-bokser rent faktisk slår – begyndte at kigge efter et blødt sted at lægge sig ned.
Det var også tydeligt at, ligeså langt Amanda var foran på råstyrke, ligeså langt foran var Sarah på benarbejde, teknik og handspeed.
Så snart der var en åbning fløj Sarah ind og slog, men der var desværre ikke nok pop i næverne til at det for alvor fik Amanda til at tøve, så Sarah kunne få overtaget. Det kunne have været interessant at se hvad der var sket hvis Sarah kunne tvinge Amanda til at gå lidt baglæns.
Og vel er der klasse-forskel på Sarah og Dina. De bokser i hver deres klasse. Dina er (som Amanda) i tonser-klassen, mens Sarah er i tekniker-klassen.
Men Dina er ikke i samme tonser-klasse som Amanda, og Sarah vinder klart et opgør mellem dem.
OG DET VIL VI SE! FÅ DET TIL AT SKE!
Ikke siden Kessler vs Larsen har der været en så oplagt dansker-kamp. Som vi blev snydt for.
Vi vil ikke snydes igen.
Og dejligt at høre at Sarah ikke går på pension efter dette højdepunkt i karrieren (ja, det lyder underligt når hun tabte kampen).
Sarah Mahfoud mindede kun om Allan Vester på et punkt, og det er den manglende evne til at slå en bule i en blød hat. Hun fik tre knebne omgange, så det var nu altså en klar sejr trods alt til Serrano. Mahfoud kæmpede tappert, og hun passede godt på sig selv, og indsatsen må siges at være godkendt.