lørdag, 7. september 2024

Mikkel Nielsen mosede sin modstander og vandt flot KO-sejr

Efter en lang pause fra ringen vendte Mikkel Nielsen (10-2) retur til ringen og leverede en af sine bedre indsatser, da han stoppede Venhar Haziri (5-4-2) i 4. omgang. Mikkel Nielsen mosede ganske enkelt hen over sagesløse Haziri, der til sidst blev stoppet på benene.

Den lange pause lod til at have taget tempo eller skarphed ud af Mikkel Nielsen, der fra første gonggong var aggressiv og satte sin modstander under pres. Venhar Haziri brød sig tydeligvis ikke om at blive presset tungt, så hans modsvar var ofte at klamre sig til Mikkel Nielsen og presse hans hoved nedad.

Haziri forsøgte sig flere gange med en offensiv, men at det var Mikkel Nielsen, der scorede pointene og hurtigt bragte sig foran, var der ingen tvivl om.

Efter en 3. omgang, hvor Mikkel Nielsen med sine egne ord glemte at bokse, fik han en mindre opsang i ringhjørnet, og det viste sig at være en god idé.

Mikkel Nielsen havde flere gange held med at placere sin højre overhånd direkte på kæben af Haziri, og da det lykkedes tidligt i 4. omgang, var det begyndelsen til enden. I resten af omgangen var kosovoeren i et sandt stormvejr, hvor han blev bombarderet både højt og dybt. Da han presset op i ringhjørnet ikke lavede andet end at tage imod, gik kamplederen ind og stoppede opgøret.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier