tirsdag, 3. december 2024

Akbari vandt sin første profsejr

Khybar Akbari (1-0-1) åbnede TK Promotions stævne i Kolding med profkarrierens første sejr. Det gik ud over Arlind Hysenaj (0-1) fra Kosovo, som efter to omgange af sin professionelle debut ikke havde lyst til mere.

Hysenaj havde ellers lagt godt fra land og givet danskeren masser at se til i 1. omgang, hvor Akbari ikke fik gang i det jab, der skulle åbne for slaghånden. Kosovo-debutanten viste tegn på, at han var i stand til at bokse, men det fik hurtigt en ende.

I 2. omgang fik Akbari sat Hysenaj under pres, og som omgangen skred frem blev den danske dominans større og større. Da kampen var halvvejs igennem de brammede fire omgange valgte Hysenaj at opgive – angiveligt på grund af smerter i den ene arm.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier