torsdag, 18. august 2022

TK Promotion laver fast aftale med Sport Live

En ny aftale mellem TK Promotion og Sport Live betyder, at de kommende to års stævner vil blive transmitteret via streamingtjenesten.

“Vi er vildt glade for den aftale. Det er ingen guldgrube for os, men det er en aftale, der giver os ro, lige som aftalen giver os en vis økonomisk garanti, når vi afvikler stævner. Aftalen er fin nu, og den bliver bedre i det andet år af aftalen,” siger promotor Kasper Holgersen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Hvis WBO-verdensmesteren Dina Thorslund er på programmet, vil TK Promotion stadig have mulighed for at arbejde sammen med TV 2 Sport, mens stævner uden verdensmesteren på plakaten vil blive vist på Sport Live. Det gælder blandt andet den 11. juni, når der er stævne i Ringkøbing.

“Vi skal selvfølgelig have de lokale Payman Akbari og Jeppe Møller Christensen i ringen. Jakob Bank kommer med, og det samme gør supersværvægteren Kem Ljungquist. Vores egen træner Khyber Akbari får også en profkamp som en slags freelancer,” siger Kasper Holgersen.

Sport Live kan ses på tv’et via en række tv-udbydere, ligesom den kan streames via et af Jysk Fynske Mediers dagblade. Se her, hvordan du kan se kanalen: Sport Live.

4 COMMENTS

  1. Godt for TK.
    Ærgerligt for os andre fra sjælland, som så skal give 400 om måneden for en avis med nyheder om kartofler og ringridning, for at kunne se boksning en gang i mellem.

    Jeg var inde på Sport Live websiden som ikke var til meget hjælp men blot linkede videre til 300 andre websider som det forventes at man klikker sig igennem. Jeg klikkede på et par af dem, og kom videre til avisernes websider, men intet sted fremgår det hvilket abonnement der giver adgang til boksningen.

    Til generel info fik jeg aldrig svar fra danishfightnight.tv om stævnet kunne ses on-demand.

    Jeg synes godt nok det er en flok amatører der ikke rigtig ved hvad de har med at gøre, og hvordan brugeroplevelsen er, som er sat til at håndtere denne opgave.

  2. Tak. 69 er klart bedre end de to jeg klikkede mig ind på som begge kostede 399 (men da de er jyske så er der jo ikke moms).
    Jeg klikkede skam også ind på yousee men dér skal man købe en boks og det kræver sikkert også et antennestik eller en parabol ( jeg har ingen af delene).

Skriv et svar til Jim Andersen Cancel reply

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier