07.04 Mock sled sig til endnu en sejr

User Rating: / 3
PoorBest 
Mock v Acosta Foto Sjørup
Det gik på mange måder, som det plejer, da Lolenga Mock (39-14-1, 13 KO) ved fredagens Danish Fight Night pointbesejrede Derek Edwards (27-7-1, 14 KO) efter 10 omgange. Mock boksede solidt og i et konstant tempo, som sikrede ham en bundsolid pointsejr mod en stabil og rutineret modstander, og den klare danske sejr, som var at finde på dommersedlerne, var derfor helt efter bogen - selvom det kun var to dommere, der kunne se det. Berit Andreasen havde helt misvisende amerikaneren som vinder, mens de to øvrige dommere var enig med knock-out.dk i, at Lolenga Mock vandt en klar sejr.
 
Selvom den klareste træffer i 1. omgang kom fra amerikaneren, slap Lolenga Mock noget bedre fra indledningen, end han har gjort i sine seneste kampe. Danskeren er generelt en langsom starter, og det var da heller ikke fordi, det denne gang gik vanvittigt hurtigst i indledningen.
 
Endnu bedre blev det i 2. omgang, hvor Mock, som ellers ikke ligefrem er nogen superpuncher, sendte Edwards på halen med et venstre hook til kæben. Amerikaneren kom op, men han virkede ikke som en bokser, der for alvor var tændt på at gå efter guldet.
 
En serie venstre jabs genere Mock i den efterfølgende omgang, men det var ikke nok til, at han vandt runden, som igen havnede i det danske ringhjørne.
 
Derek Edwards havde imidlertid ikke givet op, og han forsøgte sig stadig med offensive aktioner. Enkelte gange kom han ind, men det var Mock, som styrede opgøret og var den arbejdende bokser, som landede langt størstedelen af de tællende træffere.
 
I det meste af 6. omgang var Edwards presset op mod tovene. Men selvom han dog måtte tage imod enkelte rene træffere, blev han ikke truffet så voldsomt, som det måske kunne se ud. Den gennemrutinerede amerikaner var god til at bruge skulderen til at undgå at blive ramt og til at holde danskeren på de rigtige tidspunkter. Han evnede dog ikke at ændre på, at han på dette tidspunkt var håbløst bagud på point.
 
Edwards havde ikke meget offensivt at byde ind med, men han var trods alt for god til, at Mock uden videre kunne spille bold med ham. Derfor blev det en typisk Mock-kamp, hvor danskeren stille og roligt gjorde pointforspringet større og større og til slut endte med en sikker sejr. Det ændrede en sidste offensiv fra Derek Edwards ikke på.
 
Cifrene blev 100-89 og 98-91 til Lolenga Mock samt 95-94 til Derek Edwards.
 
Foto: Thomas Sjørup.
Discuss this article
You need to log in or register to participate in this discussion.



Login With Facebook

Medlemmer Online

None

K.O T-shirts

Billeder


Foto: Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup-3
Foto: Thomas Sjørup-2
Foto: Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup-3
Foto: Thomas Sjørup-2
Foto: Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup-5

HVOR MANGE ER ONLINE

We have 155 guests online