07.04 Mahfoud vandt efter fire omganges slåskamp

User Rating: / 1
PoorBest 
Sara i kamp Foto Henrik Kristensen
Sarah Mahfoud (2-0, 1 KO) fik fordoblet antallet af sejre og mangedoblet den professionelle ringerfaring, da franske Ainara Mota (1-3-1, 0 KO) blev pointbesejret efter fire omgange.
 
Det blev ikke noget mindeværdigt opgør. Tekniske lækkerier var der bestemt ikke mange af. Til gengæld var det et stort slagsmål, hvor danskeren trods alt var den bedste og helt fortjent vandt med 40-36 hos alle tre dommere.
 
Kampen begyndte som lidt af et tøseslagsmål, hvor Mahfoud tydeligvis var ivrig efter at vise en masse af den boksning, hun ikke fik afleveret i debutkampen. Danskeren slog mange slag - alt for mange - og selvom hun undervejs i 1. omgang også blev ramt af en fransk venstre, endte omgangen på danske hænder.
 
Mahfoud var tydeligvis en bedre bokser end Mota, og hvis hun havde bevaret det kølige overblik og bygget sin boksning stille og roligt op bag et jab i stedet for at fare hovedkuls ind i slagsmålet, havde det formentlig været endnu mere hedt at være franskmand på Frederiksberg.
 
Galt gik det, når Sarah Mahfoud fra lang afstand forsøgte at indlede et angreb med sin lange højre. Det blev luret, og så blev danskeren straffet, uden at hun dog var i nærheden af for alvor at komme på hælene.
 
Den danske sejr var aldrig i fare, og det har sikkert været et lærerigt opgør for Sarah Mahfoud. Men nogen stor boksekamp var det ikke.
 
Foto: Henrik Kristensen.
Discuss this article
You need to log in or register to participate in this discussion.



Login With Facebook

Medlemmer Online

None

K.O T-shirts

Billeder


Foto: Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup-3
Foto: Thomas Sjørup-2
Foto: Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup-3
Foto: Thomas Sjørup-2
Foto: Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup-5

HVOR MANGE ER ONLINE

We have 147 guests online