Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Patrick v Acosta 3 Foto Wende

Det lignede et stop for boksekarrieren, da Patrick Nielsen (30-3) iførte sig en vest fra rockerklubben Satudarah, men måske er den 29-årige dansker slet ikke færdig med boksning. Patrick Nielsen har gennem den seneste tid været i dialog med Mogens Palle, som er interesseret i at knytte ham til sin stald.

Først og fremmest vil Mogens Palle gerne lave et danskeropgør mellem Patrick Nielsen og Jeppe Morell (10-3).

"Jeg mener, at en kamp mellem Jeppe Morell og Patrick Nielsen ville være det bedste comeback for Patrick. Det ville være en kamp mod et navn, man kender i stedet for en kamp mod en eller anden fusentast, som Patrick Nielsen boksede mod i Gilleleje," siger Mogens Palle til B.T.

Den såkaldte fusentast er armenske Armen Ypremyan (9-2-2), som Patrick Nielsen for lidt mere end et år siden pointbesejrede efter otte ikke særligt kønne omgange. Ypremyan var en stilmæssigt forkert udvalgt modstander til Patrick Nielsen, men en nedladende beskrivelse som fusentast fortjener han alligevel ikke at få hængt på sig.

At Patrick Nielsen i mellemtiden er blevet rocker, ser Mogens Palle ikke nødvendigvis som nogen hindring for at bokse. Han hæfter sig ved, at Patrick Nielsens straffeattest er ren.

"Patrick Nielsen er ikke straffet, og klubben er ikke ulovlig. Der er nok nogen, der synes, at min mening er åndssvag, men sådan er det i et demokrati," siger Mogens Palle, som derfor ikke mener, at der er nogle etiske problemer med at arrangere kampe med Patrick Nielsen i hovedrollen.

"Hvis Patrick Nielsen er indstillet på det og er i kanon form, så har jeg ingen skrupler. Folk kan mene, hvad de vil. Så længe klubben ikke er ulovliggjort, er han medlem af en lovlig forening. Sådan ser jeg det," siger Mogens Palle.

Foto: Wende.

Comments (12)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
This comment was minimized by the moderator on the site

Det Mogens Palle ser i Patrick Nielsen er vist kun de kroner, der stadig kan trækkes ud af hans navn. Mentalt set er Patrick Nielsen langt over sit højdepunkt, men det vil selvfølgelig være godt for Jeppe Morell, som endnu ikke har bevist, at han har en fremtid som professionel.

This comment was minimized by the moderator on the site

En kamp imellem Jeppe Morell og Patrick Nielsen, er en fin måde at finde ud af hvem af dem, der er værd at bruge tid på. Jeg tror dog at Patrick Nielsen her vil trække det længste strå, hvis han ellers bokser lige så flot, som i kampen imod Abraham. Jeppe Morell har ikke vist noget som helst endnu.

This comment was minimized by the moderator on the site

Men han skal jo have en licens. Den giver DPBF ham næppe.
Og ..... hvordan kan det være at “lokale kampe er noget discount” som MP ikke gider, undtagen lige den her?
Bortset fra det, så er PN efterhånden uinteressant.

This comment was minimized by the moderator on the site

Med hvilken begrundelse tager DPBF licensen fra Patrick, hvis han ikke har begået noget kriminelt, mens andre boksere har haft voldsdomme og andet snask på straffeattesten?

This comment was minimized by the moderator on the site

De tager den ikke fra ham. Han har ikke nogen de kan tage.
Men de har sagt at hvis han søger om en, får han den ikke.
Noget med “offentligt omdømme” eller “bringe sporten i miskredit” eller sådan.

This comment was minimized by the moderator on the site
This comment was minimized by the moderator on the site

I 2015 havde DPBF øjensynligt ingen problemer med at udstede licens til Nicolai Stougaard, som er - eller i hvert fald på daværende tidspunkt var - fuldgyldigt medlem af Hells Angels. Årsagen var ganske simpel: Stougaard levede op til alle regler og blev godkendt efter de krævede lægetjek. DPBF havde derfor ingen argumenter for at forhindre ham i at bokse og dermed tjene penge. Det samme vil være tilfældet med Patrick Nielsen.

This comment was minimized by the moderator on the site

Det er jeg ikke sikker på du har ret i.
Bragte licensen til Stougård boksningen i miskredit?
Nej, for offenligheden anede intet.

Vil en licens til PN bringe den i miskredit?
Ja, det vil give en masse medieomtale.

This comment was minimized by the moderator on the site

Så Patrick skal straffes, fordi medierne finder ham interessant?

Hvad skulle DPBF - i din optik - have gjort, hvis Nicolai Stougaard var endt på et så højt niveau, at medierne og dermed offentligheden ville begynde at interessere sig for ham og hans kampe? Skulle de så have frataget ham licensen, fordi han på grund af den offentlige interesse (som er ensbetydende med, at bokseren har gjort det godt) bragte boksningen i miskredit?

This comment was minimized by the moderator on the site

Jeg skal først lige gøre opmærksom på at jeg synes du strammer den gevaldigt når du bruger et ord som "straffes".
Et eksempel: En skoleklasse. Alle børnene har været søde, og siddet stille. Som belønning giver læreren flødeboller. Alle får 2 flødeboller. Undtagen lille Jim. Han får kun én, for han sad ikke helt så stille som de andre.
Kan man sige at Jim bliver straffet? Eller er det mere korrekt at sige at han ikke bliver belønnet lige så meget som de andre? I min optik er fravær af belønning ikke det samme som en straf.

Jeg hopper derfor dit første spørgsmål over.

Til dit næste spørgsmål er svaret: Ja.
Når ingen aner at Nicolai overhovedet eksisterer, så bringer han ikke sporten i miskredit. Hvorvidt han kommer i offentlighedens søgelys pga. bokseevner, eller fordi han er fænomenal til at lave Youtube-videoer og træningsprogrammer eller være med i Vild Med Dans er underordnet. Når det bliver offentligt kendt at han er bokser og HA'er bliver slutresultatet det samme. Sporten...

Jeg skal først lige gøre opmærksom på at jeg synes du strammer den gevaldigt når du bruger et ord som "straffes".
Et eksempel: En skoleklasse. Alle børnene har været søde, og siddet stille. Som belønning giver læreren flødeboller. Alle får 2 flødeboller. Undtagen lille Jim. Han får kun én, for han sad ikke helt så stille som de andre.
Kan man sige at Jim bliver straffet? Eller er det mere korrekt at sige at han ikke bliver belønnet lige så meget som de andre? I min optik er fravær af belønning ikke det samme som en straf.

Jeg hopper derfor dit første spørgsmål over.

Til dit næste spørgsmål er svaret: Ja.
Når ingen aner at Nicolai overhovedet eksisterer, så bringer han ikke sporten i miskredit. Hvorvidt han kommer i offentlighedens søgelys pga. bokseevner, eller fordi han er fænomenal til at lave Youtube-videoer og træningsprogrammer eller være med i Vild Med Dans er underordnet. Når det bliver offentligt kendt at han er bokser og HA'er bliver slutresultatet det samme. Sporten kommer i miskredit.

Tænk blot på ham fup-promotoren (ok... der har været et par stykker, så jeg må hellere være mere specifik: Forsman). Bragte han boksningen i miskredit? Næ, ikke da ingen anede at han havde skiftet navn og lavet grimme ting før. Det var først da det kom offentligt frem, at DBPF blev nødt til at handle

Boksningen lever ikke i et vakuum. (Dog... her under Corona'en er der en del kampe der bokses i "boblen") :-)

Read More
This comment was minimized by the moderator on the site

Jim, mener du i ramme alvor, at DPBF skulle udstede licens til Nicolai Stougaard med en form for klausul om, at licensen ville blive inddraget, hvis han blev for god – og dermed interessant for offentligheden? Det giver jo ingen mening. Det er jo ligesom det, det gælder om for en bokser – at blive god og interessant.

Peder Forsman fik ikke inddraget sin promotorlicens. Han opgav den selv, inden DPBF nåede at tage stilling til noget som helst. Og DPBF kendte ikke til hans fortid, da han fik licensen. De gav ham altså ikke en promotorlicens med den fodnote, at licensen ville blive inddraget, hvis hans stævner blev alt for gode.

Der er masser af profboksere, der har fået domme for overtrædelser af straffeloven. Micki Nielsen er så vidt jeg ved den seneste, da han i 2014 fik en dom for vold. Han fik tre måneders betinget fængsel og noget samfundstjeneste. Det skrev pressen også en masse om, og det kunne man ikke ligefrem kalde god PR for boksesporten. Men selvom han havde begået et...

Jim, mener du i ramme alvor, at DPBF skulle udstede licens til Nicolai Stougaard med en form for klausul om, at licensen ville blive inddraget, hvis han blev for god – og dermed interessant for offentligheden? Det giver jo ingen mening. Det er jo ligesom det, det gælder om for en bokser – at blive god og interessant.

Peder Forsman fik ikke inddraget sin promotorlicens. Han opgav den selv, inden DPBF nåede at tage stilling til noget som helst. Og DPBF kendte ikke til hans fortid, da han fik licensen. De gav ham altså ikke en promotorlicens med den fodnote, at licensen ville blive inddraget, hvis hans stævner blev alt for gode.

Der er masser af profboksere, der har fået domme for overtrædelser af straffeloven. Micki Nielsen er så vidt jeg ved den seneste, da han i 2014 fik en dom for vold. Han fik tre måneders betinget fængsel og noget samfundstjeneste. Det skrev pressen også en masse om, og det kunne man ikke ligefrem kalde god PR for boksesporten. Men selvom han havde begået et helt konkret lovbrud, kom det ikke på tale, at han skulle have frataget sin licens eller ikke have den fornyet.

Der er mange boksere, som har en kriminel fortid. Adel Younes, der debuterede tidligere på året, har været lidt af en bølle. Daniel Heinze har en fortid, der ikke er værd at prale af. Der er mange eksempler. Hvis vi går længere tilbage i tiden, husker jeg, at Mark Hulstrøm sågar trænede, mens han sad bag tremmer, så han kunne være kampklar med det samme, han blev løsladt. Mads Larsen blev flere gange dømt for vold. Listen er alenlang. Det ser derfor ud til, at DPBF har den holdning, at en bokser har vasket tavlen ren, når han har udstået sin straf. Et princip, jeg som udgangspunkt bakker op om.

Patrick Nielsen er aldrig dømt for noget som helst – og alligevel skal han udelukkes for at bringe sporten i miskredit? Hans dømmekraft i forhold til at iføre sig en Satudarah-vest kan absolut diskuteres, men når man vil udelukke en mand med ren straffeattest for at bringe sporten i miskredit, mens alle andre boksere kan fortsætte, når de har udstået deres straf, får det karakter af hetz/personforfølgelse.

Read More
This comment was minimized by the moderator on the site

Hvorfor bliver du ved med at tale om at de hiver Nicolais licens hvis han bliver for god? Jeg har jo skrevet det ikke har noget med HVORFOR hans HA-medlemsskab bliver et emne i offentligheden.
Alle bokseres licens bliver udstedt med en klausul. Om at den bliver inddraget hvis de bringer sporten i miskredit.

Ligeså med promotorlicens. Den udstedes også med en klausul.

Ligesom dit kørekort. Det udstedes også med en klausul om at hvis du bliver snuppet med sprit, så inddrages kortet. Det er da et ret simpelt, almengyldigt og kendt princip.

Og du bliver også ved med at hænge din argumentation på om PN er dømt eller ej. Det er da ikke den eneste måde man kan bringe sporten (eller andet) i miskredit på.

Tidl. overborgmester Jensen er da vist ikke dømt for noget. Men han bragte de københavnske sosser i miskredit og måtte fise af. M. Østergård er da vist heller ikke dømt?
Og det nytter da ikke noget at sige "jamen der er da også andre der har gramset!". Ja, det er der måske nok, men de...

Hvorfor bliver du ved med at tale om at de hiver Nicolais licens hvis han bliver for god? Jeg har jo skrevet det ikke har noget med HVORFOR hans HA-medlemsskab bliver et emne i offentligheden.
Alle bokseres licens bliver udstedt med en klausul. Om at den bliver inddraget hvis de bringer sporten i miskredit.

Ligeså med promotorlicens. Den udstedes også med en klausul.

Ligesom dit kørekort. Det udstedes også med en klausul om at hvis du bliver snuppet med sprit, så inddrages kortet. Det er da et ret simpelt, almengyldigt og kendt princip.

Og du bliver også ved med at hænge din argumentation på om PN er dømt eller ej. Det er da ikke den eneste måde man kan bringe sporten (eller andet) i miskredit på.

Tidl. overborgmester Jensen er da vist ikke dømt for noget. Men han bragte de københavnske sosser i miskredit og måtte fise af. M. Østergård er da vist heller ikke dømt?
Og det nytter da ikke noget at sige "jamen der er da også andre der har gramset!". Ja, det er der måske nok, men de fik ikke så mange avisforsider.

Hvis PN stiller sig op og siger at han mener folk med Downs skal druknes kort efter fødslen, og at alle kvinder bør gå ti skridt bag manden, og have en flad mindst to gange om ugen, så bliver han nok ikke dømt for noget.
Men derfor bringer han da måske sporten i miskredit alligevel.
Ligesom når den ene bokser spytter på den anden til en indvejning. Ved mindre "miskrediteringer" kan man nok nøjes med en bøde/karantæne (som spyttet) men ved større, så ryger licensen.

Read More
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 202 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us