Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Dina v Radovanovic

Dina Thorslund (15-0) er fortsat WBO-verdensmester i superbantamvægt. Det står klart, efter hun besejrede serbiske Nina Radovanovic (14-4) tårnhøjt på point. Det skete efter en kamp, hvor Thorslund i store dele af kampen ellers ikke lignede en verdensmester, men mod slutningen boksede på et helt andet og langt højere niveau.

Thorslund satte sig fra kampens begyndelse på fysikken, og her var der ingen tvivl om styrkeforholdet. Danskeren vandt de indledende omgange uden de store diskussioner, men i 3. omgang kom Radovanovic bedre med.

Omgangen var fra begyndelsen et regulært slagsmål. Det virkede som om, at Thorslund i lidt for høj grad ønskede at slå serberen på røven, og at hun jagtede en knockout lidt for intensivt. Det kom derfor til åbne slagdueller, og det var ikke nødvendigvis til danskerens fordel.

Et par effektive uppercuts satte i begyndelsen af 4. omgang en midlertidig stopper for Radovanovic' fremmarch, og da bokserne få øjeblikke slog hovederne sammen, blev serberen beriget med et cut under venstre øje. Det fik hende efterfølgende til at skrue lidt ned for tempoet, og det bekom egentlig Thorslund vel.

Selvom den danske sejr ikke stod til videre diskussion, er der dog ingen tvivl om, at Dina Thorslund langt fra boksede op til sit højeste niveau. Modstanderen var ikke fra den absolutte verdenselite, og alligevel formåede hun undervejs at presse Thorslund ud på et niveau, der ikke burde være nødvendigt.

Sejren blev hjulpet endnu mere på vej af et flash knockdown i 8. omgang. Serberen faldt efter at være ramt af lang venstre, og selvom hun var alt andet end rystet, lunede det ekstra point godt i posen.

I 9. omgang fik Thorslund ramt med en dyb venstre, der bed tydeligt på Radovanovic. Der blev fulgt godt op, og mod slutningen af omgangen var hun virkelig prresset. Flere dybe træffere med venstren og højre hooks til kæben gjorde det svært at være serber i Struer, men Radovanovic holdt sig på benene og blev reddet af klokken.

I sidste omgang jagtede Dina Thorslund knockouten, men serberen formåede at redde stormen af og gå tiden ud. Den tårnhøje danske pointsejr kunne hun dog ikke gøre noget ved.

Comments (4)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
This comment was minimized by the moderator on the site

Jeg synes, det så skidt ud mod en svag modstander. Har Dinas træner arbejdet med andre boksere end Dina? Jeg ved, han har været i Dinas ringhjørne siden begyndelsen, men har han også arbejdet med andre professionelle eller amatørboksere? Dina er stærk og kører hende ned på fysikken. Jeg må dog med skam sige, jeg ikke synes hun har rykket sig det store boksemæssigt siden hun vandt VM første gang. Jeg har ikke set en udvikling i opadgående kurve fra kamp til kamp. Dina er stærk og buldrer derudaf, men hun bliver samtidig ramt for meget af forholdsvis svage modstandere som eksempelvis Adams og nu Radovanovic. Hvor meget mere kan Thomas Madsen tilføre hende? Jeg er ikke fan af hyppige trænerskifter og var også skeptisk, da Sarah skiftede træner. Hvis Dina vægter tryghed højest skal hun blive hos Thomas. If it aint broken, don’t fix it og alt det der. Jeg tror omvendt ikke det vil skade med nye impulser, hvis/når hun skal op mod de stærkere modstandere i super bantamvægt eller fjervægt.

This comment was minimized by the moderator on the site

Dina virkede tung, stiv og meget langsom, i hele sin boksning. Der er ingen tvivl om, at næsten halvandet år uden for ringen har sat lidt ringrust, som skal bankes af. Men det var også særdeles tydeligt, at Dina's stil er lagt an på hendes fysiske styrke og slagkraft, kort sagt slugger fest. Det stemmer også meget godt overens med Træner Thomas Madsens ønske om, at der skal være mere dræber instinkt i Dina.
Dina mangler utrolig meget teknisk kunnen, derfor kom hun i problemer, når Radovanovic' viste blændende teknisk boksning. Dina blev ramt alt alt for meget. Dina skal være glad for, at Radovanovic var hende så fysisk underlegen, og ikke havde den store slagkraft, for ellers var det endt med et nederlag.
Jeg tror at Dina skal få en ny træner, som kan give hende nogle nye impulser og lære hende noget teknik, ellers tror jeg ikke at hun bliver ved med at være verdensmester, eller for succes med at rykke en vægtklasse op, og udfordre verdenseliten.

This comment was minimized by the moderator on the site

@Haubitser

"Jeg synes, det så skidt ud mod en svag modstander."

Det var en præstation under vanlig standard fra Dinas side, det er jeg enig i, men jeg synes sgu ikke modstanderen var så svag.

Nina bevægede sig godt, hun satte sine slag rigtigt fint sammen, og hun virkede til at have god timing i sit arbejde, hvor hun flere gange fangede Dina med rene træffere(Dina vader så også direkte ind i et par dumme træffere)

Og jeg synes faktisk at hun holder et ret højt niveau, i de første 5-6 omgange, inden Dinas fysiske pres, og de mange dybe træffere Dina fik sat ind på hende havde deres effekt, og tvang tempoet og hendes slagoutput gevaldigt ned.

Jeg kan huske at jeg i forbindelse med min samtale med Thomas-Cph, snakkede om taktikken med at gå dybt og på den måde tage overskud og energi fra deres modstandere i de lange kampe, men at jeg var i tvivl om hvorvidt denne taktik var gangbar for kvindelige boksere der måske ikke ville have nok slagkraft til at få maksimalt udnytte af den,...

@Haubitser

"Jeg synes, det så skidt ud mod en svag modstander."

Det var en præstation under vanlig standard fra Dinas side, det er jeg enig i, men jeg synes sgu ikke modstanderen var så svag.

Nina bevægede sig godt, hun satte sine slag rigtigt fint sammen, og hun virkede til at have god timing i sit arbejde, hvor hun flere gange fangede Dina med rene træffere(Dina vader så også direkte ind i et par dumme træffere)

Og jeg synes faktisk at hun holder et ret højt niveau, i de første 5-6 omgange, inden Dinas fysiske pres, og de mange dybe træffere Dina fik sat ind på hende havde deres effekt, og tvang tempoet og hendes slagoutput gevaldigt ned.

Jeg kan huske at jeg i forbindelse med min samtale med Thomas-Cph, snakkede om taktikken med at gå dybt og på den måde tage overskud og energi fra deres modstandere i de lange kampe, men at jeg var i tvivl om hvorvidt denne taktik var gangbar for kvindelige boksere der måske ikke ville have nok slagkraft til at få maksimalt udnytte af den, det viste Dina ihvertfald at hun havde. Der var nogle gode dybe stød imellem.


" Har Dinas træner arbejdet med andre boksere end Dina? Jeg ved, han har været i Dinas ringhjørne siden begyndelsen, men har han også arbejdet med andre professionelle eller amatørboksere?"

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg tror Dina er den eneste Thomas Madsen har arbejdet med.
Det kunne tænkes at han var kommet ind over Møllenberg, Kore eller Payman efter de har skrevet med TK Promotions, men jeg ved det faktisk ikke.


" Dina er stærk og kører hende ned på fysikken."

Svært at være alt for uenig i den analyse. Dina gør taktisk en del ting rigtigt, men havde hun ikke været serberen så fysisk overlegen, så kunne det her godt være blevet en meget svær kamp.


"Jeg må dog med skam sige, jeg ikke synes hun har rykket sig det store boksemæssigt siden hun vandt VM første gang. "

Snakker du her om Ashley eller Munoz??
For jeg synes Dina udviklede sig som bokser UNDER kampen mod Ashley.
Kæft en kamp de to damer diskede op med der.

Hvis du snakker om kampen mod Munoz, så synes jeg Dina holdte højt niveau i den kamp.

Dina var i starten af sin karriere meget angrebsivrig, og løb næsten direkte ind i slagduellerne, hvor hun da hun begyndte at kæmpe om titler, begyndte at udvikle en mere kontrollerende stil, hvor hun indtog centrum af ringen, og kontrollerede distancen og tempoet derfra.
Dette er den stil hun har haft i sine VM kampe, minus kampen i lørdags, og jeg må sige at jeg egentlig synes hun i de kampe har holdt rigtigt højt niveau.
Men det er da korrekt at hun ikke udvikler sig fra kamp til kamp, men har holdt sig til sin stil.
Så teknisk set, kan man da godt sige at du har ret.
Jeg tror det i den henseende ville være godt for Dina at få kampe på et mere kontinuerligt basis, således at hun kan falde ind i en træning/kamp rytme. Dette føler jeg mig overbevist om ville kunne forbedre timingen i hendes boksning, og dermed gøre hende betydeligt mere overbevisende at se på end hun var i lørdags.

Når det er sagt, så synes jeg ikke at der var tvivl om hendes sejr, og jeg tror heller ikke serberen havde gået tiden ud, hvis omgang 9 havde varet 10-20 sekunder mere.


"Dina er stærk og buldrer derudaf, men hun bliver samtidig ramt for meget af forholdsvis svage modstandere som eksempelvis Adams og nu Radovanovic."

Dina er af natur en aggressiv bokser der gerne vil frem og slå på tæven.
Når hendes fysik nu komplimenterer denne stil så godt, ser jeg det ikke som et grundæggende problem at denne stil er en del af Dinas boksning. Specielt ikke i kampe, hvor Dina HAR mærket modstanderens slagkraft, og har vurderet at hun godt kan tåle at tage en for at give 2-3 stykker.

Dina har, som jeg tidligere argumenterede for, vist at hun kan bokse anderledes.
Hun har i andre kampe taget ringens centrum og styret kampen derfra.

Så jeg synes ikke at hun er så en dimensionel som du får hende til at lyde.

I lørdags tror jeg også at man kan kreditere en del af Radanovic træffere, til det faktum at Dina var ret så rusten, og at hende og Thomas Madsen havde meldt ud at de gik efter en KO, og vel havde lavet gameplanen efter dette.

Og så er Nina Radanovic altså også en ganske hæderlig bokser. Det er min helt ærlige mening. Hun bevægede sig bedre end eg troede hun ville gøre, og havde et godt slagrepotoire.


"Hvor meget mere kan Thomas Madsen tilføre hende?"


Interessant spørgsmål.
Synes denne debat er svær at tage. Mit kendskab til Thomas Madsens boksekundskaber er, rent ud sagt, meget begrænset.
Jeg vil give dig ret i, at der er kampe der virker til at være vundet på Dinas kvalitet og styrke, mere end på en godt lagt gameplan. Men det kan jo også argumenteres at planer der er bygget op omkring din boksers spidskompetencer, umiddelbart virker til at tage deres udgangspunkt et fornuftigt sted.

Og det de har bygget sammen har indtil videre produceret en ubesejret verdensmester. Og det er sgu meget godt gået.

Jeg føler mig nu heller ikke super bekymret over om Dina kan være konkurrence dygtig i fremtiden eller i fjervægt. Jeg føler mig tvært imod ganske fortrøstningsfuld i den henseende.

En rusten Dina, der ikke har været set ringere i flere år, var stadig i stand til at tage en komfortabel sejr, og slide sin modstander ned.

Her og nu, vil jeg dog nøjes med at glæde mig over at vi fik Dina tilbage i ringen, og fik en sejr med hjem.

Mvh

Boksefan

Read More
This comment was minimized by the moderator on the site

@Svja


"Dina virkede tung, stiv og meget langsom, i hele sin boksning."

Enig. Det var ikke Dinas bedste kamp.

"Der er ingen tvivl om, at næsten halvandet år uden for ringen har sat lidt ringrust, som skal bankes af. "

Enig, og den manglende timing og rytme kan forklares med de manglende kampe, men at hun virker så tung og langsom, der mener jeg man skal kigge efter andre faktorer.

Dina ser ud til at have bygget en del muskelmasse på kroppen siden hendes sidste kamp, og selv om det helt sikkert har gjort hende stærkere, er der en reel risiko for at det kan have haft en negativ effekt på hendes fodarbejde og hastighed.

Hun nævnte vist selv at hun nu trænede crossfit også. Måske man skulle kigge lidt på det træningsprogram hun kører der.

Det kan også gøre det svært for hende at komme i kampvægt, hvis hun lige pludselig render rundt med 3-5 kg mere på kroppen som standard. Det kan ikke være godt at skulle sulte sig selv/smide det ekstra i væske på så kort tid, og det kan have...

@Svja


"Dina virkede tung, stiv og meget langsom, i hele sin boksning."

Enig. Det var ikke Dinas bedste kamp.

"Der er ingen tvivl om, at næsten halvandet år uden for ringen har sat lidt ringrust, som skal bankes af. "

Enig, og den manglende timing og rytme kan forklares med de manglende kampe, men at hun virker så tung og langsom, der mener jeg man skal kigge efter andre faktorer.

Dina ser ud til at have bygget en del muskelmasse på kroppen siden hendes sidste kamp, og selv om det helt sikkert har gjort hende stærkere, er der en reel risiko for at det kan have haft en negativ effekt på hendes fodarbejde og hastighed.

Hun nævnte vist selv at hun nu trænede crossfit også. Måske man skulle kigge lidt på det træningsprogram hun kører der.

Det kan også gøre det svært for hende at komme i kampvægt, hvis hun lige pludselig render rundt med 3-5 kg mere på kroppen som standard. Det kan ikke være godt at skulle sulte sig selv/smide det ekstra i væske på så kort tid, og det kan have negative konsekvenser for hendes evne til at præstere på sit højeste niveau.

Om det var et problem for hende i weekenden, ved jeg dog ikke.

"Men det var også særdeles tydeligt, at Dina's stil er lagt an på hendes fysiske styrke og slagkraft, kort sagt slugger fest. Det stemmer også meget godt overens med Træner Thomas Madsens ønske om, at der skal være mere dræber instinkt i Dina."

Som jeg også nævnte i mit indlæg til Haubitser, så mener jeg det er en naturlig måde for Dina at bokse på.
I lørdags var der måske bare for meget lagt an på netop den plan, og krydret med den lange kamppause, så kom det hurtigt til at se ret så rodet ud.

Jeg synes også Dina har vist, at hun formår at slå på andre strenge, når det bliver nødvendigt.

"Jeg tror at Dina skal få en ny træner, som kan give hende nogle nye impulser og lære hende noget teknik, ellers tror jeg ikke at hun bliver ved med at være verdensmester, eller for succes med at rykke en vægtklasse op, og udfordre verdenseliten."

Uagtet om hun skifter træner eller ej, så tror jeg nu nok Dina skal vise sig at være konkurrencedygtig i fremtiden også. Også selvom den fremtid skulle ligge i fjervægt på et tidspunkt.

Jeg synes hun har vist overlegenhed i langt størstedelen af hendes kampe, og jeg håber og tror på at et mere kontinuerligt kamp program, ville gære hende i stand til at vise den Dina igen.

mvh

Boksefan

Read More
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 120 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us