Menu
REKLAME HER
A+ A A-

OveOvesen

Danmarks mest kendte internationale boksedommer gennem tiden, Ove Ovesen, er i 2019 valgt ind i Dansk Professionel Boksning Hall of Fame.

Han blev født ved Ejstrupholm nær Brande den 15. september 1937 og voksede op i Midtjylland, men han boksede i klubber både øst og vest for Storebælt, mens han blev uddannet som skolelærer. Han boksede mere end 100 kampe som amatør uden at nå helt til tops i konkurrencen med navne som Jørgen Hansen. Det var uden for ringen, at Ovesen først og fremmest blev en stor repræsentant for dansk boksning.

Fra 1968 til 1976 var han boksedommer hos DaBU og international official i AIBAs amatørregi, men i 1977 gik han over til profrækkerne, og gennem næsten 40 år dømte han mere end 500 kampe i Danmark og udlandet. Han dømte kampe i Danmark, til han faldt for aldersgrænsen, men han nåede efterfølgende også kampe i Sverige og Tyskland, den seneste i 2016.

Ovesen har dømt kampe med Gennady Golovkin, Wladimir og Vitali Klitschko, Mikkel Kessler, Ricardo Mayorga og mange andre, og storkampe som Hagler vs. Duran, McCallum vs. Curry, Arguello vs. Pryor, Vasquez vs. Wright, McGuigan vs. Pedroza og Haye vs. Ruiz, blot for at nævne nogen få. I 1993 blev han af bokseforbundet WBA kåret som verdens bedste sidedommer.

I 2009 udgav Ovesen bogen "Fra Jim Smith til Mikkel Kessler", et storværk om dansk professionel boksnings historie. Og han var i 90'erne kommentator og tv-vært for flere tv-kanaler. Samtidig var Ove Ovesen en indflydelsesrig person på de indre linjer i dansk professionel boksning, selv om han aldrig selv tog rampelyset.

Ove Ovesen havde desuden en stor finger med i spillet i en afgørende epoke i dansk profboksning. Det var nemlig ham, der som official mødte Ayub Kalule ved en stor turnering i Berlin og fik Kalule til Danmark, først som amatør og siden som prof for promoter Mogens Palle, hvor Kalule blev bærende kraft i en opgangsperiode.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 117 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us