Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Dina v Adams Foto KGZ Fougstedt

Den danske WBO-verdensmester Dina Thorslund (13-0) er ganske ombejlet blandt de danske promotorer. Vestjyden er på kontrakt hos Team Sauerland, men det har ikke afholdt den nye spiller på det danske profboksemarked, Svend Rasmussen, der står bag Q Pro Boxing, at tilbyde den tyske promotor at overtage Dina Thorslunds kontrakt.

"Jeg har tilbudt ham (Nisse Sauerland, red.) en pæn afståelsessum. En meget, meget pæn afståelsessum. Men han har tv-rettigheder, som er bundet op på Dina, så han kan ikke indgå en aftale for nuværende. Tv-aftalen udløber nok den 28. februar ligesom Dina Thorslunds kontrakt. Derfor sagde jeg: ‘Det er O.K. med mig, så venter jeg bare til 1. marts, så lægger jeg et officielt tilbud på bordet, hvor jeg lægger de penge, du (Nisse Sauerland, red.) kunne have fået for Dina Thorslund nu, oveni i hendes løn over de næste fire år hos os.’ Det bliver et tilbud, som han får rigtig svært ved at matche," siger Svend Rasmussen til Ekstra Bladet.

Det var et tilbud, som Nisse Sauerland ikke har specielt meget til overs for, og det blev da også straks afslået.

"Ja, han (promotor Svend Rasmussen, red.) tilbød os en aftale, der slet, slet ikke var god nok. Vi har brugt rigtig mange kræfter på at bygge Dina Thorslund op og styre hende mod to VM-titler, så vi kommer slet ikke til at sælge en kontrakt - specielt ikke, når hun er en meget vigtig del af vores fremtid i dansk boksning," siger Nisse Sauerland.

Svend Rasmussen siger til avisen, at han den 1. marts, når Thorslunds kontrakt med Sauerland er udløbet, igen vil forsøge at få hende i stalden.

Comments (2)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
This comment was minimized by the moderator on the site

På sidelinjen lyder det - som ofte i bokseverdenen - at der igen er gået børnehave i den.

Dinas træner "Der er kort tid til kontraktudløb. Jeg havde forventet at...."
Nisse: "Der er lang tid til kontraktudløb. Jeg forventer at....."

Og der er åbenbart ingen af dem der synes det er en god idé med noget forventningsafstemning. Skriv dog en mail. Eller FaceTime.

Men det er jo nok fordi Dina ikke længere har en manager (efter Forsman-affæren), og det kun er hende og hendes træner der kører "forretningen Dina".

This comment was minimized by the moderator on the site

Journalist Anders Funder fra Ekstra Bladet er lige lovlig meget mikrofonholder for Svend Rasmussen i den artikel om Rasmussens plan om at overtage Dina Thorslund. Jeg tænker på denne sætning:

”Jeg smider et tilbud på bordet 1. marts, og det bliver et meget stort beløb, som han slet ikke kan matche,” fastslår Svend Rasmussen, der også står bag selskabet Quaestor, som de seneste to år har været Dina Thorslunds sponsor.

Her kunne jeg godt have ønsket mig lidt opfølgning fra journalisten, som sandsynligvis ikke har læst debattråden forleden om Quaestor-bagmanden under denne artikel:

www.knock-out.dk/index.php/alle-nyheder/8279-qpb-vil-abne-tre-boksecentre

For i så fald havde han vel spurgt lidt mere ind til, hvor pengene kommer fra, og hvordan Svend så nemt kan overgå Sauerland på pengepungen, når Sauerland trods alt har en tv-kontrakt med TV 3, mens Svend producerer sine stævner på egen PPV-platform. Hvor mange udover hardcore boksefans aner, man kan købe adgang til boksestævner...

Journalist Anders Funder fra Ekstra Bladet er lige lovlig meget mikrofonholder for Svend Rasmussen i den artikel om Rasmussens plan om at overtage Dina Thorslund. Jeg tænker på denne sætning:

”Jeg smider et tilbud på bordet 1. marts, og det bliver et meget stort beløb, som han slet ikke kan matche,” fastslår Svend Rasmussen, der også står bag selskabet Quaestor, som de seneste to år har været Dina Thorslunds sponsor.

Her kunne jeg godt have ønsket mig lidt opfølgning fra journalisten, som sandsynligvis ikke har læst debattråden forleden om Quaestor-bagmanden under denne artikel:

www.knock-out.dk/index.php/alle-nyheder/8279-qpb-vil-abne-tre-boksecentre

For i så fald havde han vel spurgt lidt mere ind til, hvor pengene kommer fra, og hvordan Svend så nemt kan overgå Sauerland på pengepungen, når Sauerland trods alt har en tv-kontrakt med TV 3, mens Svend producerer sine stævner på egen PPV-platform. Hvor mange udover hardcore boksefans aner, man kan købe adgang til boksestævner på en ukendt hjemmeside tilhørende noget, der hedder Q Pro Boxing?

Jeg tror i øvrigt ikke det bliver nemmere for denne Svend Rasmussen at hale en tv-kontrakt i land med de her forskellige historier om pyramidespil, røverier, mystiske Malta-selskaber og fupmageri med kryptovalutaer.

Read More
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 130 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us