Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Hede v Palaez Foto Sauerland

Det var ikke alle blandt publikum i Forum Horsens den 22. juni, som var tilfredse med Frederik Hede Jensens (5-1) sejr over spanske Ruben Garcia (5-8-2). Spanieren blev i 3. omgang diskvalificeret efter meget uren boksning, og det ønskede især én mandlig tilskuer efter kampen at vise sin utilfredshed med. Han antastede Frederik Hede Jensen i en grad, så det blev nødvendigt at tilkalde en sikkerhedsvagt for at blive eskorteret ud af hallen.

"Han gik helt op i hovedet på mig og afbrød min snak med journalisterne. Han sagde: 'Du er ikke en rigtig streetfighter! Du burde ikke være oppe i ringen. Du er en tøsedreng'. Og han skulle nok vise mig. Det var vildt ubehageligt. Han var garanteret fuld, men man har også selv et ansvar som tilskuer. Man skal kunne beherske sig - også selvom han syntes, jeg var en tøsedreng. Der var endda børn til stede, der ville have taget billeder," fortæller Frederik Hede Jensen til Ekstra Bladet.

I de efterfølgende dage modtog Frederik Hede Jensen på sin private Messenger-konto talrige beskeder med alverdens nedladende beskeder og tilsvininger tenderende trusler, og det behager selvsagt ikke den 23-årige dansker, der mener, at det var korrekt, at hans spanske modstander blev diskvalificeret.

"Jeg synes faktisk, at kamplederen til stævnet i Horsens gør det rigtige og træder i karakter. Stor cadeau til ham i det hele taget. Det er jo en gentlemansport - ikke ren slåskamp. Det skal tilskuerne også huske på. Det er jo hverken MMA eller streetfight. Der er jo regler, der skal følges. Og det glemmer folk måske, når de skriver til én på Messenger," siger Frederik Hede Jensen.

Frederik Hede Jensens karriere kan fælges nærmere via hans personlige hjemmeside, der findes på adressen www.frederikhede.dk.

Foto: KGZ Fougstedt.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 102 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us