Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Weissi v Binienda 3 FotoTrine

Shahriyar Weissi (4-2) var styrende gennem alle fire omgange og vandt sikkert på point, da han var i ringen mod bosniske Murat Novalic (0-5). Trods stor boksemæssig overlegenhed formåede Weissi ikke at få gjort arbejdet færdig før tid, og han måtte derfor "nøjes" med en sejr point.

Bosnieren åbnede kampen med et sving så stort, at han nåede at røre alle hallens fire vægge, inden han igen havde fået trukket lappen til sig. Men derfra stod der som ventet Weissi på opgøret. Selvom Shahriyar Weissi rent ciffermæssigt ikke har nogen imponerende rekordliste, kan han godt finde ud af at bokse, men han har i sine tidligere kampe været hæmmet af dårlig kondition.

De grundlæggende boksemæssige færdigheder er på plads hos Weissi, men når man står over for en modstander, der ikke er interesseret i ret meget andet end at pakke sig ind og få tiden til at gå, bliver det vanskeligt.

Mod slutningen af 2. omgang var Weissi dog ved at blive overrasket, da et venstre sving så ud til at ryste ham en smule samtidig med, at han blev bragt ud af balance. Heldigvis lød klokken få sekunder efter, og Weissi havde helt styr på opgøret.

Kampen sluttede en smule rodet, da bosnieren på grund af træthed røg på knæene et par gange uden at være ramt. Der var aldrig tvivl om udfaldet, og alle tre dommere scorede kampen 40-36 til Shahriyar Weissi.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 151 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us