Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Dina med bælte Foto Sauerland

Dina Thorslund (13-0) måtte gå 10 omgange - flere af dem med blodet silende ned af den ene kind - inden hun sent lørdag aften havde forsvaret sin WBO-titel mod tyske Alesia Graf (29-8). Tyskeren var hårdfør, men offensivt bød hun ikke på ret meget, der kunne true danskeren.

Dina Thorslund har sin fysiske styrke som sin store fordel, og den udnyttede hun godt i 1. omgang, hvor hun med flere venstre hooks satte sig i respekt. Åbningsomgangen var, som den slags nu engang er, relativt rolig, men det var Thorslund der kom ind med flest træffere.

Det gjorde hun også i den efterfølgende omgang. Danskeren havde stadig ikke fået ordentlig gang i sin højre, men hendes venstre hook sad glimrende på tyskeren.

I begyndelsen af 4. omgang fik Thorslund for første gang sin højre ind. Graf åd den, men det var igen danskeren, der var i den bestemmende rolle. Sådan fortsatte det, uden at Dina Thorslund dog for alvor fik så meget ram på Graf, at tyskeren var tæt på at blive stoppet.

Tidligt i 6. omgang kom Graf ind med en højre, der bed på den regerende mester, som dog tilsyneladende hurtigt rystede den af sig. Senere i omgangen stødte bokserne hovederne sammen, og Graf signalerede, at hun måske havde fået en flænge.

I 7. omgang begyndte tyskeren at lugte blod - bogstaveligt talt. Bokserne stødte hovederne sammen, og Dina Thorslund fik en flænge ved venstre øje. Den var ikke værre, end at hun fik lov at fortsætte, men der blev i resten af omgangen satset ekstra meget fra dansk side.

Flængen fik Brian Mathiasen godt styr på i hjørnet, og så kunne Thorslund ellers fortsætte med at styre kampen. Det gjorde hun, for hun vandt alle omgangene sikkert, men hun kom ikke for alvor i nærheden af den knockout, som hun i dagene op til kampen havde proklameret, at hun godt kunne tænke sig.

Kampen kunne kun score på én måde - 100-90 til Thorslund - og det gjorde to af dommerne, mens den ene fandt en enkelt omgang til tyskeren.

Foto: KGZ Fougstedt.

Comments (5)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
This comment was minimized by the moderator on the site

Dina Thorslunds træner sagde følgende på pressemødet efter kampen (jf. den video, der ligger på nettet):

”Hende Dina mødte i dag er bedre end Sarah Mahfoud.”

Det forekommer mig at være en meget absurd udtalelse og noget decideret vås.

Sarah Mahfoud vandt næsten samtlige omgange over Bukiwe Nonina, som i 2017 besejrede selvsamme Alesia Graf. Hvis man tjekker videoen, kan man se, at Nonina endda besejrede Graf klart (og mere klart end de officielle pointcifre indikerede).

Naturligvis kan man tale om, at ”styles makes fights”, og at bokser A, som har besejret bokser B, ikke altid besejrer bokser C, selvom C er blevet slået af B. Der er undtagelser. Men i de langt de fleste tilfælde, er det faktisk det, der sker, og dermed et ret præcist billede af styrkeforholdet.

Med andre ord: Når Sarah Mahfoud kan vinde så overlegent over Nonina, så er hun naturligvis også bedre end 38-årige Graf, som har set godt slidt ud i sine seneste kampe.

This comment was minimized by the moderator on the site

Thomas jeg er sikker på at den neutrale iagttager vil syntes det var en lige kamp i bantamvægt.
Graf rykkede en vægtklasse op og mødte en Dina på 75 % og blev decideret tæsket.
Nunina rykkede 2 vægtklasser op og tabte klart til Sarah på 100 %. Hun var jo tyndere end Olivia fra Skipper Skræk og pressede alligevel Sarah i starten.

Men det vi er trætte er at Mogens altid soler dig i Dinas navn. Er han stadig sur over hun afviste hans kontrakttilbud den gang og han måtte nøjes med hans 2. Valg ;-). Og du bed også godt der er en grund til at han ikke vil lade Sarah møde Dina udover han ikke vil samarbejde med Sauerland.

Thomas vil ønske du snart vil henvende dig direkte til mig på Peder@fsmgmt.dk. Tror sagtens vi kan få en god snak om tingene, og hvem ved måske bliver vi endda enig om noget :-)

This comment was minimized by the moderator on the site

Er godt træt af det mudderkastning mellem. Manager og promotor og journalister også.

Vi har at gøre med to kvinder der er i hver sin ende af karrieren, den ene er verdens mester og den anden er reelt kun begynder men stadig god. Jeg kan godt lide Sarah, har intet imod hende, men ærligt talt vil hun blive udbokset af Dina. Det ved de fleste. At Thomas Madsen udtaler sig om Sarah er lidt uheldigt også da man i Dinas lejr mener at Mogens bruger dina til at gøre Sarah et større navn. Hvis man vil bokse imod hinanden er det promotoren eller manageren der skal stå for det. Jeg syntes Peder gør et stort stykke arbejde for dina og hans boksere og min mening er at de ikke bør bokse Sarah, hvad skulle dina dog få ud af det da Sarah ingen titler har som dina kan bruge til noget som helst. Lad først Sarah få et VM bælte og lade hende forsvarer det også. Men til den tid er dina et helt andet sted. Min mening.

This comment was minimized by the moderator on the site

"min mening er at de ikke bør bokse Sarah, hvad skulle dina dog få ud af det"

Cool cash. Ganske enkelt. Både Dina og Sarah vil kunne score karrierens største payday på hinanden.

Men den kamp er ikke aktuel lige nu, for ingen af parterne vil afgive promotorrettighederne til den anden. Det vil nok være nødvendigt, at en af bokserne skifter promotor, så der kan laves en co-promotion. Så kan det blive aktuelt. Ikke før.

This comment was minimized by the moderator on the site

Jeg håber virkelig ikke at Thomas skriver direkte til Forsman, vi andre er da vældig interesserede I at høre hvad begge sider har at sige.

Og mht den anden diskussion: Hvis skribenten Teampoulsen er den samme som Enocks træner så forstår jeg bedre at han mener at Dina ikke får noget ud af at bokse Sarah, og at bokserne og promotorerne og journalisterne ikke skal udtale sig offentligt om en evt. (rigtig eller opfundet) rivalisering, da cool cash ikke er en prioritet i hans verden; baseret på hans udtalelser i den forrige podcast.

There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 121 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us