Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Meng v Kotosovs2

Oliver Meng (5-0) er bare god! Tanzanianske Maono Ally (9-4-1) var på papiret en stærk modstander, men han blev totalt udklasseret af den 19-årige dansker, der nu har slået sig fast som et kæmpetalent, der kan nå meget langt inden for den professionelle boksesport.

Meng blev båret frem af et meget entusiastisk hjemmepublikum i Nykøbing Falster, og tilskuerne i den fyldte arena fik allerede fra første gonggong masser af action. Ingen af de to boksere var kommet for at fedte en sejr hjem, og allerede i 1. omgang blev begge boksere truffet hårdt. Oliver Meng måtte tage imod et vildt sving, mens Ally fik smag for, at danskeren har nogle hurtige næver.

En omgang var dog alt, hvad Oliver Meng behøvede for at have set sin modstander ud. I 2. omgang var der decideret klasseforskel, og til slut røg Maono Ally på halen efter en sejr afsluttende med et venstre hook. Her blev han siddende.

Der var regulær klasseforskel på de to boksere, og det bliver efterhånden meget vanskeligt for Mogens Palle at matche Oliver Meng med forsigtighed. Mengs største udfordring kan meget vel blive at holde begge ben på jorden, for det boksemæssige talent til at gå hele vejen er absolut til stede.

Comments (4)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
This comment was minimized by the moderator on the site

EB har haft en afstemning med forslag til Nickname til Oliver.

https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/boksning/dansk-komet-uden-navn-vil-du-hjaelpe-oliver/7469389

Jeg synes det er nogle lidt fesne tilnavne der er på den liste og der er ikke så mange der virker ude i "den store verden" hvor Oliver uden tvivl er på vej til, så skal vi ikke lige hjælpe lidt til?

Jeg har forsøgt mig med bogstav-rim (kunne ikke hitte på så mange der rimer på O-liver, så de fleste rimer på M-eng). De fleste af de engelske/internationale kan evt. få et "The" foran.

Først et par med lokalkolorit:
Falster Flash
Dangerous Dane
(Danish) Dynamite

Så dem med bogstavrim:
OMG
Magnificent
Magic Man (jeg tor Malignaggi er ok med at vi låner hans tilnavn)
Missile
Nitro
The Mist
Massacre
Marauder
Monster
Mighty Man
Mowing Man
Machinegun

Og så nogle der bare er seje og skal skræmme modstanderen inden første gong-gong:
Paingiver
The Hurtmaker
Tornado

This comment was minimized by the moderator on the site

Er et godt tilnavn ikke sådan et, der kommer af sig selv - ala Super-Brian?

Ekstra Bladets afstemning virker temmelig plat. Helt på niveau med dengang, Rudy Markussen via en afstemning fik sit ekstremt kreative tilnavn "The Hardhitter".

This comment was minimized by the moderator on the site

Jeg er enig med Alex.

Et godt nickname skal helst være autentisk og have en historie.

Jeg kan rigtig god lide Pierre (Pretty Ricky) Madsen, fordi det er et navn, som træner Sherman Williams fandt på under træning, hvor han konstant benytter det som en konstant opsang til Pierre om, at han skal lære at få labberne op, hvis han vil forblive "pretty". Og Ricky-delen fordi han tilsyneladende er forfængelig og bruger mousse i håret som en anden Ricky Martin.

Jeg er også glad for Adrian (Gäddan) Granat. Det var Granats første træner, som gav alle sine boksere nicknames efter dyr, og hårdtslående Granat mindede ham med sin boksestil om gedden, som er en doven, grådig rovfisk, der fanger sit bytte ved at lure på det i lang tid for så med et pludseligt "spring" at gribe og dræbe det på et splitsekund.

Men nu kan det autentiske jo også opstå ved, at fans eller aviser bringer nogle navne i spil. Hvis et af dem så kommer til at hænge ved af sig selv, eller hvis bokseren selv kan lide det,...

Jeg er enig med Alex.

Et godt nickname skal helst være autentisk og have en historie.

Jeg kan rigtig god lide Pierre (Pretty Ricky) Madsen, fordi det er et navn, som træner Sherman Williams fandt på under træning, hvor han konstant benytter det som en konstant opsang til Pierre om, at han skal lære at få labberne op, hvis han vil forblive "pretty". Og Ricky-delen fordi han tilsyneladende er forfængelig og bruger mousse i håret som en anden Ricky Martin.

Jeg er også glad for Adrian (Gäddan) Granat. Det var Granats første træner, som gav alle sine boksere nicknames efter dyr, og hårdtslående Granat mindede ham med sin boksestil om gedden, som er en doven, grådig rovfisk, der fanger sit bytte ved at lure på det i lang tid for så med et pludseligt "spring" at gribe og dræbe det på et splitsekund.

Men nu kan det autentiske jo også opstå ved, at fans eller aviser bringer nogle navne i spil. Hvis et af dem så kommer til at hænge ved af sig selv, eller hvis bokseren selv kan lide det, så kører det derfra.

Personligt kan jeg da godt lide Jims forslag til Enock (Poison) Poulsen. Og skulle jeg vælge fra ovenstående liste, ville jeg nok støtte op om (Falster Flash) og (Magic Man). De er i hvert fald langt bedre end Ekstra Bladets meget platte udvalg. Men indtil det rigtige navn dukker op af sig selv og hænger ved helt naturligt, så foretrækker jeg, at han bare kalder sig Oliver Meng.

Read More
This comment was minimized by the moderator on the site

Og jeg er såmænd enig med ThomasDK. Jeg er bare ikke så naiv at jeg tror at der "helt af sig selv" dukker et godt tilnavn op, og som man siger "det bedste, er det godes værste fjende". I værste fald bliver det et af EB's forslag, i lidt mindre slemt fald ender det med at Mogens finder på noget der klaskes på den næste stævneplakat, og meget godt kan siges om Mogens, men at han er hip med de hippe, og kan finde på noget der fænger hos de unge - og der var rigtig mange unge til stævnet på Falster - er måske at overvurdere hans evner. Og når først det er annonceret så er det svært at få skiftet det ud, uden at ligne en nar.

Og når jeg tænker på vores "normale" måde at finde på tilnavne her i landet (er du skaldet skal du kaldes "krølle", er du 2 meter høj skal du kaldes "stump", er du fra Lolland skal du kaldes "roekuleklapperen"), og læg dertil at det gerne skal kunne bruges i udlandet (prøv lige at oversætte Pjatrøv til engelsk), og i mange mange år, så synes jeg vi burde hjælpe...

Og jeg er såmænd enig med ThomasDK. Jeg er bare ikke så naiv at jeg tror at der "helt af sig selv" dukker et godt tilnavn op, og som man siger "det bedste, er det godes værste fjende". I værste fald bliver det et af EB's forslag, i lidt mindre slemt fald ender det med at Mogens finder på noget der klaskes på den næste stævneplakat, og meget godt kan siges om Mogens, men at han er hip med de hippe, og kan finde på noget der fænger hos de unge - og der var rigtig mange unge til stævnet på Falster - er måske at overvurdere hans evner. Og når først det er annonceret så er det svært at få skiftet det ud, uden at ligne en nar.

Og når jeg tænker på vores "normale" måde at finde på tilnavne her i landet (er du skaldet skal du kaldes "krølle", er du 2 meter høj skal du kaldes "stump", er du fra Lolland skal du kaldes "roekuleklapperen"), og læg dertil at det gerne skal kunne bruges i udlandet (prøv lige at oversætte Pjatrøv til engelsk), og i mange mange år, så synes jeg vi burde hjælpe tilfældet lidt på vej.

Desuden synes jeg da at Rudys tilnavn passede godt. Det beskrev ret præcist hvilken type bokser Rudy var: Han kunne slå hårdt (men ikke så frygtelig meget mere end det).

Read More
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 101 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us