Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Heva Sharif

Heva Sharif (1-0) boksede en fin kamp, da han lørdag aften stoppede serbiske Mirko Jovic (2-8) i 3. omgang. Danskeren viste, at han langt fra er uden evner i den firkantede ring.

Godt og effektiv brug af venstrehånden gjorde, at Sharif lagde godt fra land. Med rolig og velovervejet boksning og med god fart og power i sit venstre jab og venstre hook fik han hurtigt bragt sig foran på point. En højre til tindingen af serberen gjorde mod slutningen af 1. omgang ligeledes sin virkning.

Mirko Jovic er qua sin sejr over Puriya Haidari en ganske interessant modstander for en dansk debutant. Men mod Heva Sharif var han overmatchet. I 2. omgang fik Sharif også godt gang i sit højre kryds, og mod slutningen var Jovic ret presset, uden at det dog lykkedes Sharif at få ham ned.

Afgørelsen faldt i 3. omgang. Igen var det et højre kryds fra Heva Sharif, der banede vejen og blev fuldt op af dybe træffere, og denne gang endte Mirko Jovic i gulvet. Det lykkedes ham ikke at rejse sig, og Sharif kunne derfor notere en sejr før tid i sin professionelle debut.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 194 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us