Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Flodin i kamp Foto Jorgen Jonsson

Selvom det foregår helt ovre i Vestjylland, er det på mange måder Oliver Flodin (4-0), der er på hjemmebane, når han den 19. januar til Nordic Fight Night tager imod danske Abdul Khattab (15-2-1). Svenskeren er - modsat Khattab - på fast kontrakt med Team Sauerland, og det er derfor ham, som promotoren har den største interesse i.

Abdul Khattab bliver dog en meget vanskelig modstander for Flodin, der kun en enkelt gang som professionel har prøvet at bokse seks omgange. Nu skal han op og bokse otte af slagsen. Alligevel føler han sig sikker på sejr.

"Khattab er den hårdeste modstander, jeg har mødt som professionel. Han har masser af erfaring, men jeg har sparret og kæmpet mod de hårdeste og mest erfarne i min amatørkarriere, og jeg har sparret med professionelle boksere, der er mere erfarne end ham," siger Oliver Flodin ifølge en pressemeddelelse.

"Jeg ved, at han bliver en vanskelig modstander, men jeg har trænet hårdt, og jeg er sikker på, at jeg kan slå ham. Jeg har størrelsen, hurtigheden og styrken til at vinde," tilføjer han.

Oliver Flodin har sparret med folk som Vincent Feigenbutz, Sven Fornling og Denis Radovan, og han føler sig så godt forberedt, at det ikke bekymrer ham, at opgøret finder sted på dansk grund.

"Jeg har ikke noget problem med at bokse i Danmark, og jeg tror, atjeg får støtte fra en god fanskare, der rejser over fra Sverige," lyder det fra Oliver Flodin.

Foto: Jorgen Jonsson.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 183 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us