Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Ceylan v Sanchez Foto Sauerland

Kampen mellem Dennis Ceylan (19-2-2) og Jesus Sanchez (9-1) bliver en gentagelse af de to bokseres første møde, som endte med en spansk knockout-sejr. Sådan lyder forudsigelsen i hvert fald fra Luis Munoz, der er træner for Jesus Sanchez.

"Jesus er stærkere end Dennis, og vi ved fra den første kamp, at det er muligt at slå ham ud. Men vi har ikke tænkt på en knockout i vores forberedelser. Jesus vil være klar til at gå alle 12 omgange, hvis det er nødvendigt," siger Luis Munoz ifølge en pressemeddelelse.

Det var lidt af en overraskelse, at Dennis Ceylan i marts sidste år blev fældet af Sanchez og måtte indkassere karrierens andet nederlag. Det er han død og pine nødt til at rette op på denne gang - ellers er det meget vanskeligt at se, hvor hans karriere skal bevæge sig henad.

Konklusionen i den spanske lejr er da også, at danskeren er tvunget til sejr.

"Alt pres er på Ceylan. For ham er denne kamp alt eller intet. Et nederlag vil betyde afslutningen på hans karriere. Han er favorit og bokser hjemme, så han har meget at bevise, ikke kun overfor sig selv, men også overfor sine fans og promotor," siger Luis Munoz.

Kampen gælder den ledige EU-titel i fjervægt.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 180 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us