Logo

Porsgaard og Møllenberg

De tre danskere - Oliver Møllenberg, Jacob Porsgaard og Heva Sharif - som på lørdag debuterer ved det kombinerede pro-am-stævne i Gilleleje Hallen, skal alle op mod modstandere fra Balkan.

Heva Sharif skal i weltervægt møde Mirko Jovic (2-7), der for et år siden højst overraskende besejrede danske Puriya Haidari.

Oliver Møllenberg møder serbiske Nemanja Jasenovski (0-1), der i sin hidtil eneste profkamp har mødt og tabt til netop Mirko Jovic, mens aftenens tredje debutant, Jacob Porsgaard, møder Adnan Hadzihajdic (4-15-1).

Stævnet indeholder udover de tre profkampe ni amatørkampe - alle med lokale boksere fra Gilleleje i det ene ringhjørne. Stævnet begynder klokken 19.

KNOCK-OUT - All rights reserved.