Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Rossing i kamp

Ditlev Rossing (9-0) sætter den 24. november sin WBC youth-titel på spil mod argentinske Miguel Angel Peralta (9-1) ved Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne.

Den 26-årige argentiner har ikke bokset ret mange omgange i sine kampe - i alt 20 omgange i 10 kampe - da otte ud af hans ni sejre er kommet før tid. Hans eneste nederlag var også før tid, da han blev stoppet af landsmanden Alejandro Valori, som selv har været i Danmark for at få tæv af Micki Nielsen.

"Jeg tror, at det bliver en fremragende kamp. Jeg har set lidt video med ham, og vi står godt til hinanden. Det bliver en rigtig eksplosiv kamp. Jeg kan ikke se, at den kan gå tiden ud, så folk skal holde øjnene åbne fra start af. Han er stærk og kan slå hårdt, men jeg har også set nogle svagheder, som jeg vil udnytte. Jeg har en god idé om, hvordan jeg skal bokse ham," siger Ditlev Rossing ifølge en pressemeddelelse.

Ditlev Rossing leverede i sin seneste kamp sin måske bedste indsats hidtil, da ukrainske Viktor Polyakov blev hamret i gulvet. Danskeren var mere rolig og formåede at kontrollere den vildskab, som i hans første profkampe måske var ved at gå over gevind.

"I mine første kampe var jeg måske lidt for ivrig. Det hænger sammen med, at min største styrke også er min største svaghed. Det er den vildskab, som jeg besidder. I starten havde jeg lidt svært ved at kontrollere den og brugte for mange kræfter på at tøjle den. Jeg slog for mange slag og tænkte for meget over tingene. Nu er jeg ved at finde den rette balance, hvor jeg kan bruge den som en styrke, uden at den kommer til at modarbejde mig. Det var det, der skete i min seneste kamp. Jeg kan slappe af i min boksning og skrue op og ned for tempoet, alt efter hvad der er brug for. Det hele begynder at gå op i en højere enhed," siger Ditlev Rossing, der for nylig hoppede ind på EU-ranglisten, hvor han er placeret som nr. 22 i cruiservægt.

Kampen mellem Rossing og Peralta er sat til 10 omgange og gælder Rossings WBC youth-titel.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 240 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us