Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Mock v Shkarupa 2

Den 46-årige Lolenga Mock tabte lørdag aften i Ludwigshafen knebent på point efter 12 hårde omgange til den tyskbaserede tyrker Avni Yildirim.

Kampen, som var en WBC eliminator og om WBC’s internationale titel i supermellemvægt, blev en rigtig hård og jævnbyrdig slugfest, hvor bokserne i lange perioder stod helt tæt på hinanden og primært kæmpede i infight. 

Lolenga Mock lagde ud i et højt tempo og fyrede blandt andet en del små snævre uppercuts af. Mod slutningen af omgangen røg han imidlertid i gulvet efter et højre hook fra Yildirim. Han var ikke decideret rystet, men med en 10-8 omgang til Yildirim så det ud til at blive en meget svær opgave for den Aarhus-baserede bokser.

Mock forsøgte momentvis at arbejde bag sit jab, men det endte alligevel med, at begge boksere brawlede med hinanden på kort afstand med ansigterne klinet til hinandens skuldre, mens der blev bombet løs. Lolenga Mock var mest aktiv og sendte flest stød afsted, men det var Avni Yildirim, der så ud til at ramme med de tungeste træffere.

Som kampen skred frem, kom Lolenga Mock dog mere og mere ind i kampen og vandt både 5. og 6. omgang. Det høje tempo så ud til at gavne ham på længere sigt, selvom omgangene var meget lige.

Mod slutningen af 9. omgang blev Yildirim ramt af et højre hook fra Mock og måtte plante sin venstre boksehandske på kanvassen, inden han rejste sig igen. Kampleder Manuel Maritxalar valgte forunderligt nok ikke at tælle over Yildirim. Det skulle ende med at blive afgørende for kampens resultat.

I en unødig magtdemonstration i 11. omgang fratog kamplederen, som udelukkende kommunikerede på spansk, et point fra begge boksere for ikke at adlyde hans ordrer.

Lolenga Mock satsede hele butikken i 12. omgang ramte med mange fine træffere i de døende sekunder af kampen, hvor Yilidirim primært kæmpede for at holde om Mock. Men det var ikke nok til at vinde for den dansk-congolesiske kriger.

Efter 12 opslidende omgange scorede de tre sidedommere – heraf to tyskere – henholdsvis 113-113, 113-112 og 116-112.

Hvis Lolenga Mock var blevet krediteret korrekt for sin knockdown i 9. omgang, havde han dermed mindst opnået uafgjort – eller måske en sejr.

Lolenga Mock bør være særdeles stolt over sin indsats i en kamp med svære udebanevilkår, men det endte altså med at blive lige ved og næsten denne gang.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 152 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us