Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Renald Garrido

Renald Garrido (22-20-2) er fuld af selvtillid, inden han på lørdag træder i ringen mod Enock Poulsen (7-0) ved Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne. Selvom cifrene på rekordlisten kan lyde beskedne, er franskmanden en hård nyser, der har været i ringen mod nogle af de bedste i Europa. Han tror da også på muligheden for sejr i Danmark.

"Jeg har oparbejdet en kolossal power de seneste måneder, og jeg har endda scoret et par knockdowns til træning med 16 ounces-handsker, så jeg er optimistisk med henblik på at stoppe Enock Poulsen allerede i 6. omgang," siger Renald Garrido ifølge en pressemeddelelse.

Franskmanden har tabt mange knebne afgørelser mod meget stærke modstandere, og han føler selv, at hans rekordliste burde have været væsentligt bedre, end den reelt er.

"Der har været mange rådne afgørelser i mine kampe, og den slags er med til at ødelægge boksningens image. Mod Aslanbek Kozaev var der tale om en decideret skandale. Jeg blev som sagt snydt mod Serhii Fedchenko og er også blevet snydt for sejren mod Tyrone McKenna, mod Fatih Keles 2 gange og mod Yazid Amghar," lyder det fra Renald Garrido, der blandt andet har vundet over landsmanden Daouda Sow, som er tidligere OL-sølvvinder.

To gange boksede Garrido i Tyskland mod den tidligere amatør-europamester Fatih Keles, og her mente selv tyske observatører, at franskmanden havde fortjent den WBO Europa-titel, som var på spil. Men han fik den ikke.

"Mit store mål er ikke titler, selvom jeg da gerne vil genvinde dels det franske mesterskab, denne gang i letvægt, og dels også gerne vil kæmpe om europamesterskabet. Men mit primære mål er at være del af nogle fremragende kampe og møde og besejre de helt store navne i boksning," siger Renald Garrido.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 260 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us