Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Morell v Fornling 2 Foto Henrik Kristensen

Jeppe Morell (8-2) føler sig helt klar til på lørdag, hvor der venter ham en hård opgave, når han møder argentinakske Ruben Eduardo Acosta (36-16-5). Argentineren er på BoxRec's computerrangliste placeret et godt stykke højere end Morell, der oven i købet kommer direkte fra et nederlag i sin seneste kamp.

Alt det bekymrer dog ikke den 28-årige dansker, der har forberedt sig på en hård kamp.

"Det er gået rigtigt godt med forberedelserne. Det har været hård træning, og jeg har haft en rigtig god sparringspartner i ukraineren Viktor Polyakov, som virkelig har været med til at skærpe min form, så jeg står helt skarpt denne gang. Det er meget ofte sparringen, der gør, at man får de sidste marginaler på plads. Vi har haft et rigtig godt træningsforløb. Formen er helt i top, og jeg kunne sagtens gå 12 omgange, hvis det skulle være," siger Jeppe Morell ifølge en pressemeddelelse.

De mange pletter på Acostas rekordliste skyldes, at han har været i ringen mod en lang række af meget stærke boksere. Han har desuden to gange bokset i Danmark, hvor han er blevet pointbesejret af både Patrick Nielsen og Lolenga Mock.

"Man skal være vågen fra første sekund mod ham. Jeg skal passe på med ikke at satse for meget i starten af kampen. Han er en mand, som kommer for at kæmpe sin chance. Men jeg tror, at det er godt at skrue op for tempoet senere i kampen, når han selv går ned i tempo. For jeg tror, at det er dér, man har muligheden for at køre ham over. Vi har nærstuderet ham og gjort os mange taktiske overvejelser. Vi har en god plan, så jeg er meget rolig og klar til opgaven," lyder det fra Jeppe Morell.

Foto: Henrik Kristensen.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 199 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us