Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Patrick v Majewski 2 Foto Wende

Patrick Nielsen (29-3, 14 KO) leverede en helt igennem hæderlig indsats, selvom det lørdag aften ikke rakte til sejr mod Arthur Abraham (41-6, 30 KO). Efter en god indledning tog Abraham over, og den tyske pointsejr efter de 12 omgange var helt i orden.

Der var dog uenighed blandt dommerne, da den ene af de tre dommere lidt overraskende havde Patrick Nielsen som vinder, mens de to øvrige havde en sejr til Abraham. En sejr, der selv med danske briller virker fair.

Abraham lagde som vanligt meget stille og roligt ud, og Patrick Nielsen kunne derfor styre 1. omgang. Danskeren boksede fornuftigt, han var aktiv med sit højre jab og flere dybe træffere med venstren, og han flyttede sig, når Abraham kom fremad. Det var derfor Patrick Nielsen, som snuppede kampens første runde.

I 2. omgang sørgede Abraham for at komme et skridt tættere på danskeren, og det var en god taktik for den 38-årige tysk-armener. Han fik presset Patrick Nielsen mod tovene, og danskeren havde flere gange travlt med at kramme. Uden at hammeren for alvor kom ind, var der dog tale om, at Arthur Abraham var væsentligt bedre end i 1. omgang.

Abraham boksede, som han plejer: Han gik fremad og pressede sin modstander på fysikken, men han slog ikke ret mange slag. Det udnyttede Patrick Nielsen fint i 3. omgang, hvor han igen formåede at holde den rigtige afstand til Abraham og bruge især sin højre fint.

Arthur Abraham er en fysisk stærk bokser, og mod slutningen af 4. omgang formåede han for første gang at finde den rigtige afstand til sin danske modstander. For første gang bed Abraham for alvor fra sig og sikrede sig dermed omgangen.

Selvom Patrick Nielsen en tredjedel inde i kampen ikke for alvor var blevet ramt, begyndte han fra 5. omgang at virke en smule mærket. Patricks højre jab kørte ikke længere i samme tempo, og Abraham formåede at komme den smule tættere på, så han fik Patrick Nielsen inden for slagafstand.

Patrick Nielsen var tydeligvis godt forberedt på sin tidligere staldkammerat. Han kendte hans styrker og svagheder, og med lidt god vilje kunne kampen halvvejs godt være uafgjort.

Først i 7. omgang blev Patrick Nielsen for alvor presset. Offensivt kom der i denne omgang ikke meget fra danskeren, som mod slutningen til gengæld måtte tage imod flere rene træffere. Også i den efterfølgende omgang var det Abraham, som var ovenpå, selvom han ikke for alvor fik ram på Patrick Nielsen.

Danskeren var på dette tidspunkt begyndt at gå ned i tempo, og da Abraham ikke længere lod ham komme fremad på samme måde som i kampens indledning, begyndte der at gå længere og længere tid mellem de danske højdepunkter.

I 10. omgang blev der fejlagtigt talt over Patrick Nielsen, som i infight var blevet væltet omkuld. Den langsomme gengivelse viste, at han ikke blev ramt, og at Abraham dermed fik et point foræret. På bundlinejn burde det dog ikke betyde den store forskel: Patrick Nielsen var på dette tidspunkt bagud og skulle stoppe Abraham for at vinde.

Det lykkedes ikke Patrick Nielsen at vende slaget i de sidste to omgange, og han måtte derfor finde sig i at blive erklæret som taber med cifrene 2 x 116-111 til Arthur Abraham, mens den tredje dommer havde 114-113 til Patrick Nielsen.

Foto: Wende.

Comments (1)

Rated 0 out of 5 based on 0 votes
  1. Alex

Det var faktisk en rigtig flot indsats af Patrick Nielsen. Han viste, at der er masser af boksning tilbage i ham – og dermed viste han også, at han ikke burde have taget denne kamp. Patrick skulle have haft 2-3-4 kampe mod fornuftige og nøje udvalgte modstandere, inden en stor kamp som denne kunne være kommet på tale.

Patrick Nielsen boksede faktisk sin bedste kamp længe, og jeg håber ikke, at han stopper. Jeg håber, at han ringer til gamle Palle, og at de to kan komme til rette om en aftale, hvor Patrick i den resterende del af 2018 får to eller tre kampe mod modstandere, som Mogens Palle har udvalgt nøje.

Arthur Abraham er langt fra fordums styrke, og jeg håber egentlig, at han stopper, mens legen stadig er god. Abraham har haft en rigtig flot karriere, og han når ikke igen op blandt de bedste i verden. Han har ikke mere at bevise.

Han kan så passende tage den italienske kampleder Giustino Di Giovanni med på pension, for han var da et fjols. Tællingen over Patrick Nielsen var...

Det var faktisk en rigtig flot indsats af Patrick Nielsen. Han viste, at der er masser af boksning tilbage i ham – og dermed viste han også, at han ikke burde have taget denne kamp. Patrick skulle have haft 2-3-4 kampe mod fornuftige og nøje udvalgte modstandere, inden en stor kamp som denne kunne være kommet på tale.

Patrick Nielsen boksede faktisk sin bedste kamp længe, og jeg håber ikke, at han stopper. Jeg håber, at han ringer til gamle Palle, og at de to kan komme til rette om en aftale, hvor Patrick i den resterende del af 2018 får to eller tre kampe mod modstandere, som Mogens Palle har udvalgt nøje.

Arthur Abraham er langt fra fordums styrke, og jeg håber egentlig, at han stopper, mens legen stadig er god. Abraham har haft en rigtig flot karriere, og han når ikke igen op blandt de bedste i verden. Han har ikke mere at bevise.

Han kan så passende tage den italienske kampleder Giustino Di Giovanni med på pension, for han var da et fjols. Tællingen over Patrick Nielsen var åbenlyst forkert, og Patrick kunne jo dårligt trække vejret, uden at det blev påtalt. Selv da Abraham holdt og på et tidspunkt slog med albuen, endte det med henstillinger til Patrick. Desuden kan man undre sig over – som Jesper D. Jensen påpegede i studiet – at Patrick Nielsen kunne få 800 henstillinger, uden at der skete yderligere.

Read More
  Attachments
 
There are no comments posted here yet

Leave your comments

Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 241 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us