Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Meng klar til kamp

Oliver Meng (2-0, 0 KO) har fået ny modstander til Danish Fight Night-stævnet den 27. april i Hillerød. Han skal nu i ringen mod den 24-årige Kuvesa Katembo (11-2, 0 KO) fra Congo. En mand, der noget utraditionelt har fået tiden ud i samtlige sine professionelle kampe.

”Jeg kender ikke så meget til ham, men jeg er typen, der er god til at omstille mig i en kamp, alt efter hvad der er brug for. Jeg har som amatør bokset en del kampe internationalt mod boksere, som jeg aldrig havde set før. Jeg var ikke passiv på nogen måde, men jeg benyttede gerne første omgang til at læse min modstander, og så kørte jeg dem ellers over i anden og tredje omgang. Så jeg skal nok finde en måde at besejre ham på også," siger Oliver Meng ifølge en pressemeddelelse.

18-årige Oliver Meng har i sine første kampe imponeret stort. Han skal dog forberede sig på en ny vægtklasse, for den massive fysiske træning har betydet flere muskler, og derfor bliver kampen bokset på en aftalt vægt på 68 kilo - altså i letmellemvægt.

”Man kan virkelig se det på min krop nu, at jeg har fået ekstra muskelmasse. Jeg vokser på den rigtige måde. Jeg er ikke blevet tyk, men jeg vokser og udvikler mig stadig, fordi jeg ikke er så gammel. Jeg styrketræner, men de kilo, der ryger på nu, er en del af min naturlige udvikling. Jeg har bevaret min hurtighed, og det er det vigtigste. Så alt er, som det skal være," siger Oliver Meng.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 votes
There are no comments posted here yet

Leave your comments

Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 269 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us