Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Enock v Hadifi 4 Foto Sjørup

Datoen er ny, men modstanderen er den samme for Enock Poulsen (7-0, 2 KO), som den 27. april sætter sin IBF youth-titel på spil ved Danish Fight Night i Frederiksborg Centret i Hillerød. Modstanderen bliver den ubesejrede ghaneser Robert Quaye (15-0, 12 KO).

”Jeg har set noget video med ham. Han kæmper for at vinde, så jeg er overbevist om, at det bliver en rigtig god kamp. Der skal leveres kontrolleret boksning lige fra første omgang, men vi skal nok finde en måde at besejre ham på," siger Enock Poulsen ifølge en pressemeddelelse.

Op til kampen vil Enock Poulsen sparre en masse med nordmanden Hadi Srour, der som amatør to gange blev nordisk mester, ligesom han blev kåret som Nordens bedste bokser på tværs af alle vægtklasser. Som professionel har han bokset en enkelt kamp, som blev vundet i overbevisende stil, og han har endnu en kamp i kalenderen i næste måned.

Enock Poulsen sætter den IBF youth-titel på spil, som han vandt ved det seneste stævne i januar. Det skete efter en overbevisende indsats, og kan han levere endnu en af slagsen, må han begynde at nærme sig de første ranglister.

”Det bliver en Enock, som bokser i godt humør, og som altid leverer en underholdende kamp og bokser en smule flabet engang i mellem. Forhåbentligt kan jeg stoppe ham før tid. Jeg kan mærke, at jeg er blevet meget stærkere nu, efter at jeg har haft en dygtig fysisk træner tilknyttet i 3 måneder nu. Under alle omstændigheder kommer jeg til at levere god teknisk boksning og satser som altid på at udbokse min modstander," siger Enock Poulsen.

Foto: Thomas Sjørup.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 votes
There are no comments posted here yet

Leave your comments

Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 109 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us