Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Thorslund v Jornaec 2 Foto KGZ Fougstedt

Det blev præcis så tæt som ventet, da Dina Thorslund (11-0, 6 KO) sikrede sig WBC's interim-titel med en meget snæver  pointsejr over Alicia Ashley (24-12-1, 4 KO). Efter en god indledning, hvor Thorslund snuppede de første fire omgange, gik gassen af balonen, og Ashley overtog styringen i anden halvdel af kampen.

Det var som ventet en meget bevægelig jamaicaner og en meget aggressiv dansker, der lagde fra land. Ashley ville gerne have gang i sin lange højre, mens Thorslund, som er fysisk stærkere, ville forbi. De to boksere brugte den indledende omgang til at føle hinanden an - vi giver den dog knebent til Dina Thorslund.

Allerede i den efterfølgende runde begyndte Thorslund så småt at få det fysiske overtag. Hun virkede noget stærkere end jamaicaneren, og det kompenserede for Ashleys hurtighed. Da Thorslund mod slutningen af omgangen desuden placerede to venstre hooks på Ashley, var det klart, også denne omgang var dansk.

I 4. omgang forsøgte Alicia Ashley sig med en lidt mere aggressiv taktik. Den havde hun dog ikke alverden held med, da det fortsat var Dina Thorslund, som scorede mest. Den danske venstre - både i form af jab og hook - holdt Ashley på passende afstand, og Dina Thorslund scorede stille og roligt nok point til at bringe sig foran på point.

Den mere offensive boksning passede den 50-årige jamaicaner bedre. Til gengæld var det tydeligt, at det ikke bekom Thorslund vel, når hun ikke selv kunne styre kampen fra ringens midte. På den anden side af midten begyndte Thorslund at virke en smule træt og tung, og det mere åbne slagsmål passede som sagt Alicia bedst. Efter en indledning, hvor Thorslund var klart bedst, var Ashley pludselig igen med i kampen.

Kampens hårdhed og høje tempo fik det til at blive til en toe-to-toe-fight, og det var bestemt ikke til Thorslunds fordel. Danskeren var træt, og gentagne gange gik hun direkte ind i den lige venstre fra Ashley.

Til slut lykkedes det dog Thorslund at slæbe den hjem. To dommere havde 96-94, mens den tredje havde 97-93 til Dina Thorslund.

Knock-out.dk scorede kampen 95-95.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 votes
There are no comments posted here yet

Leave your comments

Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 175 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us