Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Hede v Nadori Foto KGZ Fougstedt

Frederik Hede Jensen (2-1, 1 KO) indkasserede lørdag profkarrierens første nederlag, da han efter fire omgange måtte se sig besejret af spanske Brian Palaez (5-2, 1 KO). Jensen havde det vanskeligt og havde ikke mange kræfter i overskud, og efter de fire omgange havde to dommere ham som taber, mens en enkelt holdt på danskeren.

Det stod klart fra begyndelsen, at Frederik Hede Jensen var kommet op mod en særdeles kompetent modstander. Spanske Brian Palaez var ikke bare kommet til Struer for at hæve pengene. Han var veltrænet, og han kom for at vinde.

Det var også spanieren, der lagde bedst fra land og fik den første seriøse træffer ind i form af et højre kryds. Hede arbejdede godt og slog mange flere slag og sikrede sig dermed formentlig 1. omgang knebent.

Allerede i 2. omgang begyndte det at blive hedt for Hede. Danskeren virkede meget træt, og han mosede på i samme tempo. Det var ikke måden at slå en effektiv spanier, der havde held med at skifte fodstilling og undvige de fleste af de temmelig bløde slag, der blev sendt afsted fra Frederik Hede Jensen.

Den 21-årige dansker ligner ikke en bokser, der for alvor har omstillet sig fra amatør til at være professionel. Han slår mange slag, han bruger mange kræfter, og allerede i 2. omgang var han synligt træt. Han kæmpede som en besat, men han var oppe mod en spanier, der var smartere og hurtigere end ham.

Dommerne scorede kampen 39-37 og 39-38 til Brian Palaez samt 39-37 til Frederik Hede Jensen.

Foto: KGZ Fougstedt,

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 votes
There are no comments posted here yet

Leave your comments

Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 253 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us