Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Mock v Acosta 2 Foto Sjørup

Lolenga  Mock (42-14-1, 13 KO) fortsætter bare med at imponere! Med sejren over russiske Dmitrii Chudinov (20-2-2, 13 KO), som fredag aften blev slået på point efter 10 omgange, må ordet "verdenselite" efterhånden skulle hæftes på den 45-årige dansk-congoleser.

At det var en kassemodstander, Mock var kommet op imod, blev tydeligt allerede fra 1. omgang. Chudinov var tydeligvis kommet til København for at tage sejren med sig hjem, og han satte et godt tempo med masser af slag. Selvom Mock blokerede en stor del af dem, endte 1. omgang med russisk sejr.

Den gjorde den næste muligvis også, selvom den var noget mere jævnbyrdig end den første. Mock er traditionelt en langsom starter, og da der i 2. omgang blev skruet lidt op for tempoet, var han fuldt ud på niveau med russeren.

Mange af Mocks kampe er blevet gennemført uden det vanvittige drama. Danskeren er med sin enorme rutine alt for klog til at rode sig ud i vanvittige slagsmål, og sådan var det også denne gang. Mock fangede hovedparten af de russiske slag i paraderne, men Mock var altså ikke den eneste meget rutinerede bokser i ringen. Omgangene forblev derfor meget jævnbyrdige.

Lolenga Mock kan ikke bokse på ret mange andre måder. Mock er god til det, han er god til, men han foretager sig ikke pludselig noget helt uventet. Derfor er der, når man ser ham i aktion, heller ikke den store grund til at håbe på, at han pludselig accellererer i et vanvittigt tempo.

I 8. omgang varr det som om, begge boksere så lyset. Ok, det gjorde alle i arenaen faktisk, for pludselig blev det store lys tændt overalt i Frederiksberg Hallerne. Det gik dog hurtigt tilbage til normalt niveau.

I sidste omgang tabte Chudinov for tredje gang i kampen sin tandbeskytter, og han var her særdeles heldig med ikke at få fratrukket et point. Det var til gengæld netop, hvad der skete, da han kort efter tabte den igen. Russeren mistede et point, og i en særdeles tæt kamp, kan det naturligvis have meget stor betydning.

Mock vandt kampen med cifrene 99-90, 96-93 og 96-93.

Foto: Thomas Sjørup.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 votes
There are no comments posted here yet

Leave your comments

Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 67 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us