Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Morell i kamp

Noget tyder på, at Jeppe Morell begik en bommert af rang, da han fredag aften endte med at blive dømt som taber af opgøret mod Sven Fornling.

I slutningen af 2. omgang stødte bokserne hovederne sammen med et grimt cut ved Morells ene øje som resultat. Reglerne - også i IBF's regi - siger, at hvis en kamp bliver stoppet på grund af et hændelig skade inden for de første fire omgange, skal kampen dømmes teknisk uafgjort.

Det er i sådan en situation naturligvis stævnelægen, som skal erklære skaden for så voldsom, at kampen ikke kan fortsætte. Men Jeppe Morells ringhjørne bad aldrig om at få stævnelægen op i hjørnet for at kigge på skaden - i stedet valgte Morell selv øjeblikkeligt at give op.

Kampleder Jean-Pierre Van Imschoot fortæller, at hvis lægen var blevet kaldt op i ringen og havde erklæret skaden for så grim, at kampen måtte afbrydes - og det havde han formentlig, hvis han havde set den - ville kampen være endt teknisk uafgjort.

Altså tyder meget på, at Jeppe Morell og hans ringhjørne har indledt året med en bommert af de større.

Comments (4)

Rated 0 out of 5 based on 0 votes
  1. ThomasDK

Det var en kæmpe traktisk brøler. Frustrerende ærgerligt. Jeg er overbevist om, at lægen havde stoppet kampen, hvis han bare var blevet tilkaldt. For det var et meget grimt cut, og så var det endt som teknisk uafgjort.

Hvis ikke Jeppe Morell selv kender reglerne, så skal hans ringhjørne, som varetager hans interesser, altså træde til i den pågældende situation.

Jeg undrer mig så også over, hvorfor kamplederen ikke selv tilkaldte stævnelægen, for enhver kunne se, at det var et grimt cut placeret et meget farligt sted.

  Attachments
 
  1. Guest

Man bliver simpelthen lidt "træt" når noget sådant sker! Er helt enig, hvorfor pokker kender hverken Morell eller hans ringhjørne reglerne, og hvorfor tilkalder kamplederen ikke stævnelægen!

Det er lidt noget som dette, som bare ikke må ske! Det tenderer en smule uprofessionelt, og nu har Morell altså to pletter på rekordlisten, og begge med baggrund i lidt "amatør" agtige situationer. Første nederlag kom efter, at han havde glemt sin skridtbeskytter, og var helt stresset da han endelig var klar til kamp!

  Attachments
 
  1. ThomasDK

Problemet er også, at hvis den var endt som teknisk uafgjort (som den skulle, hvis man altså havde været lidt snarrådige i ringhjørnet), så ville det sikkert også være nemmere (og billigere) at arrangere en efterfølgende rematch. Jeg håber, at det lykkes alligevel, for det så ud til at blive en fed kamp. Og jeg synes, at Jeppe Morell i den korte tid før skallen boksede dejligt frigjort og med stor selvtillid.

  Attachments
 
  1. Guest

Ellers skulle de have haft Morell ud i endnu en omgang, og kunne han holde sig inde der, så havde han formentligt vundet kampen på dommersedlerne, hvilket ville have været endnu sjovere!

Fint med en rematch, men modsat skal det heller ikke blive rutine, at Morell skal bruge to forsøg:-)

  Attachments
 
There are no comments posted here yet

Leave your comments

Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 807 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us