Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Mock v Shkarupa 4

Lolenga Mock (41-14-1, 13 KO) står på fredag over for sin største opgave i meget lang tid, når han skal i ringen mod russiske Dmitrii Chudinov (20-1-2, 13 KO). En opgave, hvor Mock - igen - er nødt til at overgå sig selv, hvis han skal ende med sejr.

Den 45-årige dansk-congoleser har da også masser af respekt for sin russiske modstander, men han slår samtidig fast, at hans store fokus ikke er på modstanderen. Den er på ham selv.

"Han er en stærk fighter, og han arbejder meget i ringen. Men alt, hvad han har præsteret og gjort ved andre boksere, er underordnet. I denne kamp er der kun mig og ham. Nøglen til sejr er derfor ikke at fokusere på, hvad han kan. Jeg skal fokusere på min egen boksning. Jeg skal ind og være den bedste udgave af mig selv, og jeg er rigtig godt forberedt," siger Lolenga Mock ifølge en pressemeddelelse.

Mock har blandt andet haft ukraineren Viktor Polyakov i Århus som sparringspartner. Den stærke ukrainer har været med til at gøre Mock fuldstændig klar til fredagens opgave i Frederiksberg Hallerne.

"Jeg har fået en masse ud af at sparre med ham. Forberedelserne har været rigtig gode. Alt er forløbet efter planen. Nu skal jeg bare koncentrere mig om at levere i bokseringen," lyder det fra Lolenga Mock.

Comments (0)

Rated 0 out of 5 based on 0 votes
There are no comments posted here yet

Leave your comments

Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 265 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us